Salys hestestatuetten på LIFE

- relateret til Saly’ rytterstatue af Kong Frederik den V på Amalienborg Slotsplads

 

Af Hans Henrik Smedegaard, museumsleder, Veterinærhistorisk Museum, LIFE.

 

I hallen ved LIFEs festauditorium står en statuette af en hest.

Den er fakultetets største historiske juvel.

 

Hesten er derfor anbragt i seglet tilhørende Faculty of Life Sciences ved Københavns Universitet.

 

Hestestatuetten er identisk med hesten på Kong Frederik V ’ rytterstatue på Amalienborg Slotsplads, der blev doneret Kongen af Det Asiatisk Handelskompagni. Hestestatuetten på LIFE synes at være af malm, men den er imidlertid en bronzeimiteret statuette af gips (beskrives senere).

 

Hvis LIFEs hestestatuette var af malm ville den være en kopi af hesten på Amalienborg Slotsplads, hvis derimod hestestatuette er af gips, er det hesten på Amalienborg Slotsplads, der er kopi af LIFEs statuette.

 

Det kgl. Akademi for de Skønne Kunster har anerkendt, at statuetten er af gips og sandsynligvis er den franske billedkunstner Salys arbejdsmodel til hesten på Amalienborg Slotsplads. Hvorfor dette historiske klenodie står på LIFE i stedet for at stå på Danmarks største kunstmuseum, skyldes sandsynligvis, at der tidligere var en ”varm linje” mellem Den Danske Veterinærskole stifter Peter Christian Abildgaard og broderen Nicolaj Abildgaard, der var professor ved Kunstakademiet og fra 1789 dets direktør.

Statuetten er registreret i Den Danske Veterinærskolens ”Inventarium” , 1792 og i Skolens regnskaber 1793-1794.

 

Den danske Veterinærskole blev grundlagt på grundlag af heste (Smedegaard, 2007 ), og P.C. Abildgaard blev i 1786 sekretær (sekretæren havde magt som en formand!) i ”Kommissionen for Frederiksborgstutteriet”. Heste er således helt centralt i P.C. Abildgaards liv, så noget med heste ville være en god fødselsdagsgave.

P.C. Abildgaard fik således på sin 50-årsfødselsdag i 1790 af broderen Nicolaj Abildgaard, Saly’ originalt modulerede hestestatuette.

 

Denne statuette er indskrevet i Den Danske Veterinærskoles ”Inventarium” 1792, og i Veterinærskolens regnskaber 1793-1794. Denne gipsfigur af hesten uden rytteren Frederik V, er Salys ”egen”., da Saly’ gipsmester Gianelli, af Saly’ gipsmester havde fået lov til at afstøbe og sælge Rytterstatuer, med det absolutte forbehold, at disse statuetter altid skulle være med rytteren Frederik V.

 

Saly ville beholde denne ene hestemodel, som sin personlige ejendom, som noget unikt ingen andre havde.

 

Nicolaj Abildgaard var en stor beundrer og særdeles god ven af Saly, så Saly kan have foræret Nicalaj Abildgaard denne gipsmodel. Som direktør for Det Kgl. Akademi for de skønne Kunster kan Nicolaj Abildgaard, også have hentet denne gipsmodel blandt alle de efterladenskaber, som Saly lod blive i Danmark.

 

Dette er baggrunden for at LIFE har fået, og fået lov til at beholde, denne kulturskat.

Da undertegnede var veterinærstuderende i 1951, var gipsfiguren tilstede med et halvt venstre bagben og et brækket forben, der var forbundet. Gipsfiguren stod i bygningen for Ambulatorisk Klinik.

 

Vi studerende fik pålæg om at passe godt på figuren, da den var meget gammel.

Hvor gammel hestefiguren var, vidste ingen, og hests navn var ligeledes ukendt.

Da Ambulatorisk Klinik blev flyttet til Hundeklinikken, blev gipsfiguren flyttet med.

Da Hundeklinikken skulde udvidedes I 1983, ville man destruere gipsfiguren, fordi man ingen data havde på den gamle figur.

 

Vagtmester på LIFE Knud Norby, der er historisk interesseret, redde gipshesten ved at bevise, at den var gammel og sandsynligvis kendt.

 

Ved at ridse i mundvigen fremkom en gul farvning. Denne gulfarvning skyldes, at figuren var overtrukket med et stof, der betingede at gips ikke hænger i ved afstøbning.

Dette betød samtidigt, at der må findes beskrivelser af hesten, når der er taget en afstøbning af den.

 

Ridserne i mundvigen på statuetten var således et af grundlagene for, at hesten blev sendt til undersøgelse på Konservatorskolen.

Senere omtales disse ridser af Konservatorskolen som: ”En vandal har lavet et rids ved mundvigen på statuetten”, hvilket Billedhuggeren Helen Schou senere beklagede dybt (se senere).

 

Desuden var der noget særligt ved hestens hovedtøj. Norby fandt tillige, at trensen (også kaldet hestens hovedtøj eller hovedlag) var en meget gammel model, fordi spændet var anbragt foroven i trensens nakkestøtt, og ikke som i nutiden på trensens kæbestykke, på siden af hestehovedet.

 

Hovedtøj (trense, hovedlag) har et vandret liggende nakkestøtte og et lodret værende kæbestykke. Disse to stykker forbindes i moderne tid med et spænde, der er anbragt på siden af hestens hoved.

 

Selv i 1700-tallet afholdtes turneringer til hest. Ved dette ridderspil skulle modstanderen skubbes af hesten med en lang lanse. Denne lanse ville let kunne ødelægge ovenfornævnte spænde, hvis der var anbragt på siden af hestens hoved.

Ved at anbringe spændet i nakken på hestens trense, ville lansen næppe kunne ødelægge spændet.

 

Spændets placering på trensen viser således, at det var senest fra 1700-tallets Riddertidsturneringer. Konservatorskole på Det kgl. Akademi for de skønne Kunster fik indleveret statuetten. Ved hjælp af alle restaureringstekniske finesser, Den Danske Veterinærskolens ”Inventarium” fra 1792, dens regnskaber fra 1793-1794 og blandt andre billedhuggeren Helen Schou, blev det konstateret, at gipsstatuetten var identisk med hesten på Saly’ Rytterstatue af Kong Frederik den V på Amalienborg Slotsplads, og sandsynligvis Saly’ originalskitse fra 1758.

 

Ved restaureringen af statuetten, fandtes otte lag maling på statuetten.

Gennem de 200 år statuetten har stået på Veterinærskolen og KVL, har den således fået en gang maling samtidig med at rummet hvori den var anbragt, blev malet.

Inden gipsstatuetten blev sendt tilbage til KVL, blev den bronzeimiterede af Konservatorskolen, så at den desværre kom til at ligne en malmafstøbning.

Fenge Hansen fra Det kgl. Akademi for de skønne Kunster kritiserer denne bronzeimitering ved at sige: ”at gips ikke bør camoufleres bag en nok så charmerende og fornem facade”.

 

Billedhuggeren Hellen Schou besøgte i 1998 Veterinærhistorisk Museum for at bese placeringen af hendes 2 gaver til Museet: originalmodellerne til både ”Den jyske hest” og ”Kong Christian den X til Hest”.

 

Da kunstnerinden havde godkendt udstillingsstederne, gik vi over til rektor Bent Schmidt-Nielsen, som på KVL’ vegne takkede for gaverne. Da vi sad hos rektor blev alle pludselig tavse i længere tid. For at sætte samtalen i gang fortalte artiklens forfatter, at Salys hestestatuette blev reddet, fordi vagtmester Knud Norby lavede et rids i mundvigen på statuetten.

 

Helen Schou blev derefter meget alvorlig og sagde ”havde jeg vidst dette, havde jeg ikke kaldt ham en vandal, fordi han lavede ridser i Statuetten. Det undskylder jeg meget”.

 

Angående Saly’ statue kan følgende nævnes. I 1752 opfordrede Den Danske Gesandt i Paris Saly til at komme til København for at udføre et monument af Kong Frederik den V., efter at Det Asiatiske Handelskompagni havde besluttet at donere denne. Det oplyses senere, at Saly’ Rytterstatue kom til at koste mere end Eigtveds 4 Palæer på Amalienborg Slotsplads.

 

Billedhuggeren Saly’ biografi viser, at Saly er en særdeles interessant personlighed.

Joseph Saly (20/6 1717-4/5 1776) blev født i den historiske by Valenciennes, der blev grundlagt 693 af Merovingerne.

 

Byen er gennem den historiske tid blevet erobret af mange forskellige herskere.

Byen bærer i dag præg af særdeles skønne bygninger. Saly’ fader var snedker Francois Marie Saly. Saly kom 1726-1727 i billedhuggerlære i sin fødeby Valenciennes, hos to mestre: Antomie Gillis og A. Pater.

 

På dette grundlag blev Saly i 1732 sendt til Paris og blev elev af billedhuggeren Guillaume Coustou på Kunstakademiet i Paris. Her studerede Saly skulpturer.

Samtidig frekventerede Saly Académie royale de Peinture et de sculpture, hvor Saly vandt medaljer i 1734, 1737 og1738 og fik samtidig Academiets store guldmedalje i 1738.

Denne hæderspris betingede at Saly i 1740 ”som kgl. Pensionær” rejst til Det franske Kunstakademi i Rom.

 

Her var Saly i årene 1740 til 1749, hvor han bl.a. arbejdede med kobberstik efter Oldtidens vaser, og en kopi af Antinous. Hans fødeby Valenciennes bestilte en billedstøtte af Ludvig XV. I 1751 blev Saly medlem af Kunstakademiet i Paris på grundlag af arbejdet ”En ung Faun, som holder et gedeskind”.

 

Efter at Det Asiatiske Handelskompagni havde besluttet at donere Kong Frederik den V en rytterstatue, opfordrede Den Danske Gesandt i Paris, i 1752 Saly til at komme til København for at udføre en rytterstatuee af Kong Frederik den V til hest.

Den franske regering havde kontakt med Saly, men grundet uoverensstemmelser afbrød Saly kontakten med Frankrig, og rejste til Danmark.

 

Saly ankom til København den 8. oktober 1753 medbringende sine forældre, to søstre samt en medhjælper med familie, efter at have modtaget 150.000 livres af kongen for modellen, samt fri bolig i København.

 

10. marts 1760 blev Saly ved kgl. resolution bevilget en årlig pension på 1000 rigsdaler.

I 1760 fik Saly en livslang årlig pension på 1000 Rigsdaler af kongen.

29. marts 1754 blev Saly medlem af og professor ved Det kgl. Akademi for de skønne Kunster.

 

31 marts 1754 åbnede Det kgl. Akademi for de skønne Kunster og fik lokaler på Charlottenborg. 13. juli 1754 blev Saly udnævnt til direktør og påbegyndte arbejdet 25. juli 1754 på Det kgl. Akademi for de skønne Kunster og var i denne stilling indtil 15. juli 1771, hvor han tog sin afsked. Saly var tillige medlem af akademierne i Skt. Pedersborg, Florents og Bologna.

 

Samtidig med at Saly arbejdede på at sprede ”stor Glans” efter fransk mønster over Det Kgl. Akademi for de skønne Kunster, arbejdede Saly på sin model af den ridende kong Frederik V.

 

Skabelonen til hesten blev moduleret i årene 1754 til 1764.

Først modulerede Saly et portræt af Kongen og dernæst af statuen, der blev godkendt af Frederik V i 1755.

 

I årene 1756-1757 studerede Saly hestene i De kongelige Stalde, alt fra hestens anatomi til ridekunstens detaljer blev analyseret med stor grundighed.

 

Som grundlag for disse studier anvendte Saly Frederiksborgstutteriets 6 mest flotte hingste blandt andre ”Le Brave” af ”Tumlerstoddet” og ”l’Honêtte” af det ”Røde Stod”.

1757-1758 modulerede Saly i gips en lille knapt 1 meter høj hestemodel, som Kongen bifaldt i november 1758. Hesten er i bevægelse i ”halvt skridt”. Dette er den eneste model af hesten uden Kong V som rytter.

 

Kongen gav derimod gipsstøberen, italieneren Gianelli lov til at afstøbe og sælge afstøbninger af Kongen til hest. Denne ene statuette uden Kong Frederik V, ville Saly beholde som sin egen, unikke ejendom.

 

Ingen samling eller Museum nogetsteds ejer derfor en Salys ryttersttue uden kongen til hest. Dette betinger, at den på LIFE stående hest fra Kong Frederik V rytterstatue, er den modelerede gipshest, som Saly i november 1758 viste Kong Frederik V.

Af denne ovenfornævnte gipsmodel, blev der taget malmafstøbninger, der i dag står på Københavns bymuseum, Det Kgl. Danske Kunstakademi og på Kunstmuseet.

Gipsmodellen i fuld størrelse blev udført i 1763, og blev 3. februar 1764 forvist A, G. Moltke og medlemmer af Det Kgl. Danske Kunstakademi.

Derefter fik Kongen denne gipsmodel at se.

 

Kong Frederik V døde i 1766. Kongen opnåede således ikke at se statuens afstøbning.

Denne store gipsmodel blev 2. marts 1768 støbt i bronze i Gjethuset. Afstøbningen i bronze blev foretaget af den franske støbemester Pierre Gor den 2. marts 1768

Denne afstøbning varede tre minutter.

 

Hvis en sådan afstøbning varer længere, bliver afstøbningen mislykket. Bronzestatuen vejede 22 tons. Gjethuset er det kongelige Støberi, der er kendt fra ca. år 1500.

I 1671 blev et nyt monumentalt støberi (Gjethus) bygget ved Kongens Nytorv.

Gjethusets kanonstøberi blev i 1757 flyttet til Frederiksværk og den resterende del af Gjethuset blev i 1872 nedrevet for at give plads til Det Kgl. Teater.

 

Den 15. August 1768 blev Kong Frederik V’ rytterstatue i bronze rullet ud af Gjethuset trukkert (af marinesoldater) hen på Amalienborg Slotsplads, hvor statuen blev stillet tildækket.

 

1768 regnes for fuldendelsesåret af rytterstatuen, hvilket blandt andet blev fejret ved at Det Asiatiske Handelskompagni lod præge to medaljer til minde om begivenheden.

Den ene medalje blev præget af medaljør Wulff og den anden af medaljør Adzer.

Johan Marin Preissler foretog gravørarbejdet på soklen i årene 1768-1769.

Soklen til statuen består af italiensk marmor.

 

I slutningen af 1770 kunne statuen afleveres som færdig uden nogen højtidelig afsløring.

Rytterstatuen blev derimod afsløret 1. August 1771 ved en stor folkefest.

Dette var 5 år efter af Kong V var død i 1766.

 

Rytterstatuen er senere i 1997-1998 blevet restaureret. Statuen er så høj, at statuens højeste punkt er beliggende i palæernes anden sals højde. Statuen er et magtbillede af Kongen. Statuen forherliger således enevældens statsform og Kong Frederik V er iklædt romersk imperatordragt.

 

Rytterstatuen alene kostede ca. en halv million rigsdaler. Alt i alt har Rytterstatuen kostet et større beløb end tilsammen alle de fire Eigtvedskeedske Palæer omkring Amalienborg Slotsplads har kostet.

 

Det kgl. Akademi for de skønne Kunster blev ”omformet” ved reglement 21. juni 1771.

Dette ”huede” ikke Saly, hvorefter han tog sin afsked, men blev i København indtil 1774, for at få sit tilgodehavende hos Asiatisk Handelsselskab.

 

Efter afrejsen fra Danmark” ankom Saly den 2. juli 1774 til Paris og fik atelier i Louvre og titel af seniorprofessor ved Det Franske Akademi. 4. maj 1776 døde Saly.

Alle Salys skulpturer er opbevarede hos Statens Museum for Kunst i København

Den kendte maler Jens Juul har malet et portræt af Saly.

 

 

Litteratur

Hansen, Fenge: Apropos en hestestatuette på Landbohøjskolen, udgivet af Dansk Veterinærhistorisk Samfund, p. 1-8,

S.M. Salomonsens konversationsleksikon, XV. Bd., 1904, s. 555

Smedegaard, Hans Henrik: Veterinærskole og beslagkunst i Danmark, Dansk Veterinærhistorisk Samfunds årbog, Rødding, 2009, s. 43-72

Zeitschrift für bildende Kunst, Bd. X, s. 354-362

Weilbach, Ph.,Dansk biografisk Lexikon af C. F, Bricka, Kjøbenhavn, Gyldendalske Boghandels Forlag, 1887-1905, XIV Bind, s. 581-582