Hortensia - navngivet efter en fransk elskerinde

Af Seniorgartner Kim Greiner, Det Biovidenskabelige Fakultet

Midt på sommeren og hen i sensommeren viser hortensiaen rigtigt, hvad den duer til og står med sine store kuglerunde blomsterhoveder i hvide og rosa farver, men der er også arter med ”reklameblomster”, hvor det gælder om at lokke insekterne til med lidt snyderi, sådan som vi selv kender det fra reklamebranchen.

Som så utroligt mange andre haveplanter er hortensiaen ikke hjemmehørende i Europa, men har sine rødder under eksotiske himmelstrøg som Japan og Kina og for hortensiaens vedkommende også det knap så eksotiske sydøstlige USA og videre ned igennem Mellemamerika.
Siden 1736 har man i England dyrket den amerikanske art Hydrangea arborescens, der kom sammen med diverse returvarer som sukker og rom, efter at lasten af slaver fra Afrika var losset i Amerika.

Længe før disse første amerikanske hortensia fik fodfæste i Europa, blev hortensiaen kultiveret i Kina og Japan, og da de første europæere på deres rejser i disse lande stiftede bekendtskab med denne plante, var det som en veletableret gartnerkultur med en lang tradition bag sig.
Det var videnskabsmanden Sir Joseph Banks, der i 1789 indførte hortensiaen fra Japan til England. Joseph Banks var medlem af The Royal Society i London, og han var med på James Cooks første ekspedition jorden rundt, så han var en berejst herre. Senere udtalte han, at Australien var Terra Nullius, ”ubeboet jord”, som enhver bare kunne tage. Det var aboriginerne ikke enige i, men det er en helt anden historie.

I forbindelse med opdagelsesrejser i Det Fjerne Østen blev også navnet hortensia dannet, og det kan vi takke den franske botaniker Philibert Commerson for. Han var en praktisk anlagt mand, og han havde taget sin elskerinde med som ledsager på sine omfattende rejser langt fra hjemmets arne. Da det på det tidspunkt var farligt for en hvid kvinde at rejse i Kina, var hun forklædt som jæger, og om hun derudover var formummet med kunstigt skæg, forlyder der ikke noget om. Elskerindens navn var Hortense Barré, og det kan jo så sætte tankerne i gang hos andre kvinder, hvis man skulle kende en botaniker, der mangler et navn til en nyopdaget planteart. Nu skal man jo nok ikke regne med, at en tilsvarende stor, smuk planteslægt som hortensia mangler et navn, så måske må man nøjes med noget hidtil uopdaget, mikroskopisk mos på undersiden af en sten i en eller anden udørk.
Faktisk havde jeg en kvindelig gæst med på en rundvisning, og hun fortalte stolt, at der var en rose der hed Hanne, og hun hed selv Hanne, og så måtte jeg jo tørt spørge, hvad fyren så hed. Gæsten svarede ikke, men fik lynhurtigt samme farve som rosen Hanne.
Hortensias latinske navn Hydrangea er ikke nær så romantisk, da det hentyder til planternes store vandkrav. Navnet er afledt af græsk, hvor hydor er lig vand og angeion betyder kar.

Der findes et utal af arter, sorter og krydsninger af hortensia, som jeg ikke kan komme ind på her, men overordnet blot konstatere, at hortensia er overordentligt blomsterrige og dekorative bladbuske i størrelser fra 1 til 4 meter. Den findes også som klatreplanten Hydrangea anomala petiolaris, der kan klatre op ad stammer med små hæfterødder eller dække en pergola med sit friskgrønne løv, store vinterknopper og hvide blomsterskærme.
Mange af sorterne har store runde blomsterhoveder, men mange af dem har ”snydeblomster”, hvor midten af blomsterstanden er opbygget af mindre uanselige, tvekønnede, fertile blomster. Ude langs kanten af blomsterstanden sidder så de store, prangende, golde blomster, der blot sidder og pynter og er beregnet på at lokke insekterne til. Nå, når de nu alligevel er lokket til, kan de jo lige så godt besøge det kedelige i midten af blomsterstanden, og så har reklameblomsterne opfyldt deres mission.

Fælles for hortensia er, at de skal have en dybmuldet, humusrig jord, og nogle af arterne trives kun i sur jord, og det kan også have afgørende betydning for blomsternes farve, idet de eftertragtede blå blomsterhoveder kræver et lavt pH på 4,5 til 5,5. Stiger pH-værdien op til neutralpunktet og videre til basisk jord, skifter farveskalaen til violetrosa og til stadigt renere rosafarver. Så hvis man gerne vil have blå hortensia, skal der gødes med aluminiumsulfat over en årrække.

Det sker ofte på rundvisningerne, at gæsterne klager over, at de har en hortensia, som ikke blomstrer. Ofte viser det sig, at de har en hortensia, som er beregnet til vindueskarmen, men de har fået at vide, at den godt kan overleve udenfor. Ja, det kan den også, den vokser op hvert forår, når ikke at blomstre og fryser ned om vinteren. Næste forår vokser den op igen, når ikke at blomstre og fryser ned om vinteren. Så er det op til ens tålmodighed, hvornår man skrotter den og i stedet køber en af de mange pragtfulde havehortensia.

I Fakultetets Have har vi hortensia stående ved Skyggehøjen på hjørnet af Thorvaldsensvej og Bülowsvej, men de fleste af vores hortensia findes i Sydhaven på hjørnet af Bülowsvej og Dyrlægevej.